Frederiksborggade 31, 1360 Copenhagen K

Location

Midt mellem Nørreport S-station (Danmarks travleste) og den smukke Dronning Louises Bro – porten til det hippe Nørrebro – ligger dette fantastiske lejemål på Frederiksborggade 31.

Området er særdeles populært og byder bl.a. på spændende, individuelle detail og F&B koncepter samt Torvehallerne med de mange specialbutikker.

Direkte naboer til lejemålet er Pasteelo og Mondo Kaos til højre og Naturbageriet og Barr Drew til venstre og. Øvrige butikker på strækningen er bl.a. Invita, Panduro Hobby og Friluftsland overfor lejemålet.

Lejermixet er således bredt sammensat af en skøn forening af kædebutikker / profileret retail, kreative butikker, gode kaffe– og spisebarer samt restauranter og meget mere.

Lige i nærheden findes ”Søerne”, der er en populær ramme for gå– og løbeture.

Området emmer af aktivitet og ægte “københavner-stemning”, og der er massiv trafik af både gående, cyklister og bilister, så lejemålet med garanti bliver bemærket.

Rigtig spændende beliggenhed og solidt kundepotentiale !

The Lease

Fin eksponering og facade på ca. 4 meter med dobbelt indgangsparti i midten – beliggende i klassisk københavner-ejendom. Udvendigt træværk males på udlejers foranledning (når vejrforholdene tillader det) i samråd med ny lejer.

Lejemålet udgør 133 m² i stueetagen og 30 m² sekundær kælder til opbevaring og lager. Adgang til kælderen sker via gården.

Lejemålets stueetage er netop klargjort til færdiggørelse af istandsættelse, der i den grad viser det fulde potentiale. Rigtig fint lysindfald og god atmosfære.

Lejemålet overtages som udgangspunkt som beset, men udlejer stiller et rimeligt beløb til rådighed for mindre tilpasninger og færdiggørelse efter nærmere aftale.

Udover det reelle salgsareal i stueetagen forefindes 2 separate toiletter og bagerst et separat personale-/opholdsrum med køkkenfaciliteter.

Lejemålet har rigtig mange anvendelsesmuligheder, herunder specialbutikker som f.eks. guldsmed, urmager, skobutik, interiør, blomster, garnbutik, helsekost eller lign.

Der kan ikke ske udlejning til F & B koncepter.

Rigtig spændende beliggenhed og solidt kundepotentiale !

Contact Christina Grimm +45 31 72 83 54 | cg@copenhagenretail.dk for more information.

Menu